Kalundborg Litteratur Festival Køb billet

Praktisk info

Om forfattersamtalerne

Vi har i alt ti forfattersamtaler under Kalundborg Litteraturfestival.

Alle samtalerne er sat til at vare en times tid, og efter hver samtale, vil der være mulighed for at købe forfatterens bog og få den signeret.

Det sker enten ved Bog&Ide-standen foran biblioteket på Klostertorvet - eller ved scenen i Kulturhallen. Det fortæller vi ved afslutningen af samtalen, så du har mulighed for at gå det rigtige sted hen.

Det vil også sige, programmet er sat sammen, så du kan nå alle forfattersamtaler, hvis du ikke vil gå glip af nogle af dem.

Alle forfattere har en samtalepartner (moderator), nogle vil du opleve flere gange, andre en enkelt.

Du vil møde:

  • Emilie Stein, journalist og forfatter, der taler med Emma Bess og Gry Stokkendahl Dalgas.
  • Ea Celina Champerlain, kulturformidler, der taler med Liv Duvå.
  • Karen Sofie Egebo, journalist, der taler med Jesper Stein og Kim Blæsbjerg.
  • Jesper Stein, forfatter, der taler med Iben Mondrup og Glenn Bech.
  • Lise Kristoffersen, festivalleder, der taler med Niels Krause-Kjær, Peder Frederik Jensen og Dorthe Nors.